Kommaopfinder dropper kommaerne (Politiken)

Nogle sprog klarer sig fint uden
Men reglerne for at sætte komma er stadig indviklede og svære at lære. Og måske behøver vi dem slet ikke, mener Henrik Galberg Jacobsen i dag.

»Det vigtigste er at få en mere afslappet holdning til kommaet. Jeg ved godt, at jeg selv har været med til at hidse befolkningen op til at forvente, at man altid kan henvise til en regel. For det var det, vi troede, der var brug for, da vi lancerede det nye komma i 1996. Men i dag ville jeg personligt foretrække, at vi vendte tilbage til pausekomma og grammatisk komma. Eller alternativt stort set sløjfede kommateringen i dansk retskrivning«, siger han.

For i øjeblikket betyder kommaet så mange forskellige ting. Nogle af dem er vigtige. For eksempel dem mellem helsætninger og i opremsninger. Men rigtig mange kommaer betyder ingenting.

»Dem skal man bare se bort fra og se at komme videre«, som Henrik Galberg Jacobsen siger.

Det gælder eksempelvis kommaerne foran ’at’ og ’som’ og ’der’.

»Og hvad skal vi egentlig med de meget stramme regler for netop det tegn? Vi har jo ikke tilsvarende stramme regler for punktum. Nogle sprog klarer sig fint uden. I Sverige har man i løbet af de seneste 40 år uden en egentlig kommadebat arbejdet sig væk fra den stive gammeldags kommatering og sætter nu meget få kommaer. Og islændingene har stort set afskaffet det. Så det er nok ikke så vigtigt«.

Mon ikke at vi bare skulle skille os af med reglerne, og i stedet bare skrive vejledninger. Her er en kort kommavejledning til dansk. På dansk bruger man normalt kommaer til opremsninger. Fx <et, to, tre, fire, fem, …>. Og at man normalt sætter et <og> eller et <eller> mellem de to sidste nævnte ting. Fx <et, to og tre>. Nogle kan også lide at sætte et komme foran <og> i denne konstruktion, denne praksis kaldes <Oxford kommaet>, og mindsker risikoen for nogle flertydigheder, men er ofte unødvendigt. Ellers, så sætter folk dem sådan lidt hist og pist på dansk, gerne der hvor man holder små pauser i talen. Journalister sætter mange, og det gør det nogle gange svært at læse teksten, da den bliver mere usammenhængende. Bruges også til at markere indskudte dele. Fx <Min mor, Hanne, er gammel.> og <Min mor, som hedder Hanne, er gammel.>.