Hvad er Lyddansk?

Kort om Lyddansk

Lyddansk er et reformforslag til dansk retskrivning som er fokuseret på lyden, dvs. udtalen, af dansk. Det primære motiv for at indføre Lyddansk er at gøre det nemmere at lære at læse og skrive dansk. Lyddansk retter op i mange af dansk retskrivnings uregelmæssigheder i stavemåden ved at ændre skrivemåden for ord således at stavemåden bedre giver en ide om hvordan ordene udtales.

Denne side er dedikeret til netop dette forslag, selvom mange materialer og informationer som findes på denne side også er relevante for andre forslag.

Folk som siger pæne ting om projektet

“Det er et beundringsværdigt stykke arbejde du har lavet, som jeg absolut mener nogen bør have glæde af.” -Kirsten Nordentoft, redaktør, Dansklærerforeningen.

“Jeg synes dit lyddansk-projekt er meget interessant, og du har en beundringsværdig forskning bag dine forslag. Der findes flere andre – mere radikale – forslag, fx Ruben Schachtenhaufens (se nærmere på schwa.dk) og et jeg selv har rodet lidt med. Begge forsøger sig med mere lydrette principper end dine, og der ryger så en række andre principper, hvilket din redegørelse meget fint indfanger. Dit forslag, lyddansk, har nok større chancer for at (noget af det) blive(r) til virkelighed end vores forslag.” –Jakob Steensig, Lektor i Lingvistik, Aarhus Universitet.