Den tid på året: Nu skal der bruges tid og penge på at lære kommaer igen

Med faste mellemrum lyder det fra politikere og andre, at danskerne/gymnasieeleverne/universitetetsstuderende er for dårlige til kommaer (fra 2009, 2011), og derfor skal der tages hånd om det. Det er blevet tid igen (en kommatest på TV2, JP skriver at sproget skal have et løft).

I stedet for at bruge skoletiden på at lære noget mere brugbart, så skal man altså terpe regler. Disse regler er alligevel nogen som Dansk Sprognævn har opdigtet og har ikke så meget at gøre med hvordan folk rent faktisk sætter kommaer. De er altså ikke deskriptive af normalt brug. Selv plejer de at forsvare sig med den cirkulære ræsonnering, at reglerne sættes efter hvordan den gode og sikre sprogbruger gør. Og hvordan måler man så god og sikker sprogbruger? Ved at se på hvem der følger DSNs regler seføli. Altså, folk der skriver som DSN lyster skriver som DSN lyster.

Såfremt man skulle bruge tiden mere brugbart, så anbefaler jeg Khan Academy, Duolingo, Coursera, Memrise og andre online læresider. 🙂

Kommeregler

Kommaopfinder dropper kommaerne (Politiken)

Nogle sprog klarer sig fint uden
Men reglerne for at sætte komma er stadig indviklede og svære at lære. Og måske behøver vi dem slet ikke, mener Henrik Galberg Jacobsen i dag.

»Det vigtigste er at få en mere afslappet holdning til kommaet. Jeg ved godt, at jeg selv har været med til at hidse befolkningen op til at forvente, at man altid kan henvise til en regel. For det var det, vi troede, der var brug for, da vi lancerede det nye komma i 1996. Men i dag ville jeg personligt foretrække, at vi vendte tilbage til pausekomma og grammatisk komma. Eller alternativt stort set sløjfede kommateringen i dansk retskrivning«, siger han.

For i øjeblikket betyder kommaet så mange forskellige ting. Nogle af dem er vigtige. For eksempel dem mellem helsætninger og i opremsninger. Men rigtig mange kommaer betyder ingenting.

»Dem skal man bare se bort fra og se at komme videre«, som Henrik Galberg Jacobsen siger.

Det gælder eksempelvis kommaerne foran ’at’ og ’som’ og ’der’.

»Og hvad skal vi egentlig med de meget stramme regler for netop det tegn? Vi har jo ikke tilsvarende stramme regler for punktum. Nogle sprog klarer sig fint uden. I Sverige har man i løbet af de seneste 40 år uden en egentlig kommadebat arbejdet sig væk fra den stive gammeldags kommatering og sætter nu meget få kommaer. Og islændingene har stort set afskaffet det. Så det er nok ikke så vigtigt«.

Mon ikke at vi bare skulle skille os af med reglerne, og i stedet bare skrive vejledninger. Her er en kort kommavejledning til dansk. På dansk bruger man normalt kommaer til opremsninger. Fx <et, to, tre, fire, fem, …>. Og at man normalt sætter et <og> eller et <eller> mellem de to sidste nævnte ting. Fx <et, to og tre>. Nogle kan også lide at sætte et komme foran <og> i denne konstruktion, denne praksis kaldes <Oxford kommaet>, og mindsker risikoen for nogle flertydigheder, men er ofte unødvendigt. Ellers, så sætter folk dem sådan lidt hist og pist på dansk, gerne der hvor man holder små pauser i talen. Journalister sætter mange, og det gør det nogle gange svært at læse teksten, da den bliver mere usammenhængende. Bruges også til at markere indskudte dele. Fx <Min mor, Hanne, er gammel.> og <Min mor, som hedder Hanne, er gammel.>.