Jeg stødte på et stykke gammel dansk. Det drejer sig om Lex Regia, eller Kongeloven. Den er fra 1665. Heri kan man læse:
Lex Regia, det er den souveraine Konge-Lov; sat og given af den Stormægtigste Højbaarne Fyrste og Herre, Herr Friderich den Tredie, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dithmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst; Og af Hans Majestæt underskreven den 14 Novemb. 1665. Som den Stormægtigste Højbaarne Fyrste og Herre, Herr Friderich den Fierde, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dithmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Allernaadigst haver befalet ved offentlig Tryk at vorde publiceret den 4 Sept. Aar 1709.
Det er spændende at se på hvilke ændringer der har været siden da. Jeg bemærker først de store bogstaver i <Konge-Lov> (som på tysk i dag), og at det egentlig burde være uden bindestreg. Men der er også ordet <souveraine> altså <suveræne> på moderne dansk. Det er tydeligvis et ord man har kopieret fra fransk, og som siden har fået en dansk stavemåde.
Her kan man så spørge: Bør man gå tilbage til den franske stavemåde pga. etymologien? Jeg tror ikke at der er mange personer som ville svare “ja” på det spørgsmål. Det leder naturligvis til næste spørgsmål: Hvordan man man så bruge etymologi som en begrundelse for at beholde nuværende stavemåder for andre ord fra fransk? Kan det etymologiske princip kun fungere som en begrundelse for at bevare nuværende stavemåder? I så fald lyder det mere som efterrationelisering end en egentlig begrundelse. Cf. status quo bias og reversal test.
Er der andre ord som ikke har fået ændret sin stavemåde, men som er analoge med eksemplet ovenover? Altså, der skal være tale om en <ou> stavemåde for [u], og <ai> for en [ä], [a], [æ]-agtig lyd.
Lad os se på noget data mht. <ou> for [u] (eller med lang vokal). Man kan se på fx Center for Læseforskning’s Bogstavlyd, en søgning på <ou> giver disse resultater:
| [u] | [uː] | [ʌ] | [uˀ] | [o] |
|---|---|---|---|---|
| 63 | 14 | 11 | 4 | 2 |
| 67% | 15% | 12% | 4% | 2% |
Deres symboler er vist i IPA. Men de viser at 67+15+4=86% af ordene udtales med en u-vokal (kort, lang, med stød), og burde staves med <u>. Deres ordliste er:
| Ordform | Ordklasse | Udtale | Bogstav:[lyðˀ] |
|---|---|---|---|
| ajour | adj. | [aɕuɐ̯] | a:[a] j:[ɕ] ou:[u] r:[ɐ̯] |
| blouson | sb. | [blusʌŋ] | b:[b] l:[l] ou:[u] s:[s] o:[ʌ] n:[ŋ] |
| blousons | sb. | [blusʌŋs] | b:[b] l:[l] ou:[u] s:[s] o:[ʌ] n:[ŋ] s:[s] |
| boule | sb. | [bulː] | b:[b] ou:[u] le:[lː] |
| bouquet | sb. | [bukɛ] | b:[b] ou:[u] qu:[k] et:[ɛ] |
| bouquets | sb. | [bukɛs] | b:[b] ou:[u] qu:[k] et:[ɛ] s:[s] |
| boutique | sb. | [butig] | b:[b] ou:[u] t:[t] i:[i] que:[g] |
| clou | sb. | [klu] | c:[k] l:[l] ou:[u] |
| clous | sb. | [klus] | c:[k] l:[l] ou:[u] s:[s] |
| coulomb | sb. | [kulʌŋ] | c:[k] ou:[u] l:[l] o:[ʌ] mb:[ŋ] |
| couscous | sb. | [kuskus] | c:[k] ou:[u] s:[s] c:[k] ou:[u] s:[s] |
| croupier | sb. | [kʁupje] | c:[k] r:[ʁ] ou:[u] p:[p] i:[j] er:[e] |
| croupiers | sb. | [kʁupjes] | c:[k] r:[ʁ] ou:[u] p:[p] i:[j] er:[e] s:[s] |
| crouton | sb. | [kʁutʌŋ] | c:[k] r:[ʁ] ou:[u] t:[t] o:[ʌ] n:[ŋ] |
| croutons | sb. | [kʁutʌŋs] | c:[k] r:[ʁ] ou:[u] t:[t] o:[ʌ] n:[ŋ] s:[s] |
| deroute | sb. | [deʁud] | d:[d] e:[e] r:[ʁ] ou:[u] te:[d] |
| deroutes | sb. | [deʁuds] | d:[d] e:[e] r:[ʁ] ou:[u] te:[d] s:[s] |
| douce | adj. | [dus] | d:[d] ou:[u] ce:[s] |
| douch | vb. | [duɕ] | d:[d] ou:[u] ch:[ɕ] |
| douche | vb. | [duɕə] | d:[d] ou:[u] ch:[ɕ] e:[ə] |
| douche | sb. | [duɕ] | d:[d] ou:[u] che:[ɕ] |
| douchen | vb., sb. | [duɕən] | d:[d] ou:[u] ch:[ɕ] e:[ə] n:[n] |
| douchens | sb. | [duɕəns] | d:[d] ou:[u] ch:[ɕ] e:[ə] n:[n] s:[s] |
| doucher | vb., sb. | [duɕʌ] | d:[d] ou:[u] ch:[ɕ] er:[ʌ] |
| douchers | sb. | [duɕʌs] | d:[d] ou:[u] ch:[ɕ] er:[ʌ] s:[s] |
| douches | vb. | [duɕəs] | d:[d] ou:[u] ch:[ɕ] e:[ə] s:[s] |
| douchet | vb. | [duɕəð] | d:[d] ou:[u] ch:[ɕ] e:[ə] t:[ð] |
| fourer | sb. | [fuʁɛˀɐ̯] | f:[f] ou:[u] r:[ʁ] e:[ɛˀ] r:[ɐ̯] |
| fourers | sb. | [fuʁɛˀɐ̯s] | f:[f] ou:[u] r:[ʁ] e:[ɛˀ] r:[ɐ̯] s:[s] |
| gouache | sb. | [guæːɕ] | g:[g] ou:[u] a:[æː] che:[ɕ] |
| gourmand | sb. | [guɐ̯mɑŋ] | g:[g] ou:[u] r:[ɐ̯] m:[m] a:[ɑ] nd:[ŋ] |
| gourmands | sb. | [guɐ̯mɑŋs] | g:[g] ou:[u] r:[ɐ̯] m:[m] a:[ɑ] nd:[ŋ] s:[s] |
| gourmet | sb. | [guɐ̯me] | g:[g] ou:[u] r:[ɐ̯] m:[m] et:[e] |
| gourmets | sb. | [guɐ̯mes] | g:[g] ou:[u] r:[ɐ̯] m:[m] et:[e] s:[s] |
| gouter | vb. | [guteˀɐ̯] | g:[g] ou:[u] t:[t] e:[eˀ] r:[ɐ̯] |
| mousse | sb. | [mus] | m:[m] ou:[u] sse:[s] |
| mousser | sb. | [musʌ] | m:[m] ou:[u] ss:[s] er:[ʌ] |
| moussers | sb. | [musʌs] | m:[m] ou:[u] ss:[s] er:[ʌ] s:[s] |
| moustache | sb. | [musdæːɕ] | m:[m] ou:[u] s:[s] t:[d] a:[æː] che:[ɕ] |
| nougat | sb. | [nuga] | n:[n] ou:[u] g:[g] at:[a] |
| nougats | sb. | [nugas] | n:[n] ou:[u] g:[g] at:[a] s:[s] |
| poulard | sb. | [pulɑˀd] | p:[p] ou:[u] l:[l] ar:[ɑˀ] d:[d] |
| poulards | sb. | [pulɑˀds] | p:[p] ou:[u] l:[l] ar:[ɑˀ] d:[d] s:[s] |
| retouche | sb. | [ʁɛtuɕ] | r:[ʁ] e:[ɛ] t:[t] ou:[u] che:[ɕ] |
| rouleau | sb. | [ʁulo] | r:[ʁ] ou:[u] l:[l] eau:[o] |
| rouleaus | sb. | [ʁulos] | r:[ʁ] ou:[u] l:[l] eau:[o] s:[s] |
| souper | sb. | [supe] | s:[s] ou:[u] p:[p] er:[e] |
| souper | vb. | [supeˀɐ̯] | s:[s] ou:[u] p:[p] e:[eˀ] r:[ɐ̯] |
| soupers | sb. | [supes] | s:[s] ou:[u] p:[p] er:[e] s:[s] |
| souschef | sb. | [suɕɛˀf] | s:[s] ou:[u] sch:[ɕ] e:[ɛˀ] f:[f] |
| souschefs | sb. | [suɕɛˀfs] | s:[s] ou:[u] sch:[ɕ] e:[ɛˀ] f:[f] s:[s] |
| touche | sb. | [tuɕ] | t:[t] ou:[u] che:[ɕ] |
| touché | sb. | [tuɕe] | t:[t] ou:[u] ch:[ɕ] é:[e] |
| touchen | sb. | [tuɕən] | t:[t] ou:[u] ch:[ɕ] e:[ə] n:[n] |
| touchens | sb. | [tuɕəns] | t:[t] ou:[u] ch:[ɕ] e:[ə] n:[n] s:[s] |
| toucher | sb. | [tuɕʌ] | t:[t] ou:[u] ch:[ɕ] er:[ʌ] |
| touchers | sb. | [tuɕʌs] | t:[t] ou:[u] ch:[ɕ] er:[ʌ] s:[s] |
| toupé | sb. | [tupe] | t:[t] ou:[u] p:[p] é:[e] |
| touper | vb. | [tupeˀɐ̯] | t:[t] ou:[u] p:[p] e:[eˀ] r:[ɐ̯] |
| toupés | sb. | [tupes] | t:[t] ou:[u] p:[p] é:[e] s:[s] |
| vermouth | sb. | [væɐ̯mud] | v:[v] e:[æ] r:[ɐ̯] m:[m] ou:[u] th:[d] |
| vermouths | sb. | [væɐ̯muds] | v:[v] e:[æ] r:[ɐ̯] m:[m] ou:[u] th:[d] s:[s] |
Man kan bemærke at der ingen engelske lånekopiord er. Altså, de må klassificere <ou> i fx allround anderledes end dem i kopiordene fra fransk.
Af den årsag kørte jeg min egen søgning på min lidt daterede kopi af retskrivningsordbogen (som ikke indeholder lyddata) vha. mit DAT (Dictionary Analysis Tool)-værktøj. En søgning på <ou> hvor som helst i et ord giver 245 resultater:
accoucheur adoucere ajour ajourføre ajourføring allround allroundviden amourøs anjouvin bijouteri bijouterivarer billedjournalist blackout blouson blousonjakke boucle bouclé boucletæppe bouclétæppe boudoir bougainvillea bouillabaisse bouillon bouillonterning boule boulevard boulevardpresse boulevardteater bouquet bourgeois bourgeoisi bourgogne brisselragout cameroun camerouner camerounsk camouflage camouflagemalet camouflere camouflering chokolademousse civilcourage clou coulomb country country og western country og western-musik countrysanger coupe coupé courage courgette couscous croupier crouton deroute desavouere desavouering discount discountbutik discountuddannelse djibouti djiboutier djiboutisk double doubleton douce douche dropout embouchure fingertouch foulard foulardsilke fourage fouragere fouragering fourer freelancejournalist glamour glamourisere glamourisering glamourøs golden delicious-æble gonzojournalist gonzojournalistik gouache gouda goudaost gourmand gourmet goutere greyhound greyhoundløb groupie handout haute couture hoffourer house housecoat housewarming housewarmingparty jalousi jalousidrama jalousiskab jaloux joule jour jourhavende journal journalføring journalindsigt journalisere journalisering journalist journalistelev journalistik journalistisk journalnummer kartouche kilojoule knockabout knockaboutnummer knockout knockoutbesejre knockoute kompound kompoundmaskine kontoudskrift kontoudtog layout layoute layouter limousine lockout lockoute lounge luxembourg luxembourger luxembourgsk merinould mixed double modejournal mouillere mouillering mountainbike mousse moussere moustache newfoundlænder nougat nougatfarvet nougatis nyreragout ounce out outfit output outreret outrigger outsider outsource outsourcing ouverture ouzo partout partoutkort passepartout patchouli penthouselejlighed petitfour petitjournalist petitjournalistik plusfour plusfours pompadour pompadourhæl postillon d’amour potpourri poulard poussere ragout ragoutfad ratatouille redoute rembours remboursere remoulade rendezvous ressource ressourceforbrug retouche retouchepensel retouchere retouchering retouchør revolverjournalistik rouge rough roulade rouleau roulere roulet roulette roulettere sioux siouxindianer soubrette souffle soufflé soul souljazz soulmusik sound soundtrack souper soupere sousafon souschef soutenør souvenir surroundsound sygejournal thousand island-dressing timeout touch touche touché touchere touchering tough toupe toupé toupere toupering toupet tour de force tournedos tournure tout troubadour velour vermouth voucher whiskysour workout
En hel del af dem af kopiord fra engelsk, som er svære at give en dansk stavemåde. Her kan fx nævnes allround, blackout, workout, soul. Hvordan skulle man skrive [əʊ] på dansk? <åu>? Hvad med [ɑʊ]? <av>? I så fald får man noget i retning af orlravnd, bla(r)kavt, wørkavt, såul. Disse stavemåder er ret dårlige, og man nok beholde de nuværende engelske stavemåder indtil at ordene får en fordansket udtale, måske bortset fra soul hvor såul virker okay efter min mening.
Men der er en hel del franske ord som klart burde have en stavemåde med bare <u>. Dette er allerede inkluderet i Lyddansk i regel O3 som konverterer med ord <ou> og en u-vokel ([u], [u:] o.lign.) til <u>.
Det er, som altid, værd at citere Aage Hansen’s 1969 bog (s. 11):
Det historiske eller etymologiske hensyn ytrer sig ved at man opretholder en skriftform der stammer fra en ældre tid hvor den stemte overens med den da brugte ortografi, simpelthen fordi man ikke har nænnet at ændre den eller påstået at den var af nytte til adskillelse af ordet fra et andet ellers ensskrevet ord. Som eksempler kan nævnes thi og af. Eller formen bevares fordi den skal vise at ordet kommer af det og det, etymologisk hører sammen med de og de ord. Vi har alle fået indterpet i skolen at halvtreds og halvfjerds skal skrives med d men tres uden d fordi de første oprindelig indeholder ordene tredje og fjerde, det sidste ordet tre som der ikke er noget d i. Men mon ikke de fleste, jeg hører selv til dem, trods god skolegang hver gang de skal til at skrive et af disse ord må stanse et øjeblik og tænke sig om: hvordan pokker er’et nu? – Hvorfor skal vi dog have det mas! Et andet eksempel: vi skriver dans(e), krans(e), lanse, sans(e) (hvor man tidligere skrev dands(e) osv.), hvorfor skal vi da skrive standse (lige ovenfor er jeg kommet til at skrive det uden d, gud véd hvor mange der har bemærket det)? Jo, fordi etymologerne mener at ordet vistnok (!) er afledt af stande, en gammel form for stå. Mange andre eksempler vil man finde nedenfor i kapitel III.