Af Henning Bergenholtz. Første gang bragt i Den Korte Avis.
—-
Ansatte, elever og studerende ved offentlige institutioner skal rette sig efter Dansk Sprognævns normeringsafgørelser, når det drejer sig om retstavning. Hvad så “retstavning” dækker, er mere uklart, end man skulle tro, men det kan vi tage op en anden gang.
Når det drejer sig om brug af bindestreger eller ej, er der ikke nogen tvivl om, at det er et retskrivningsanliggende. Her skal man følge Dansk Sprognævn.
Men skal man også det, hvis Dansk Sprognævn har truffet afgørelser, som ikke følger Sprogloven af 1997? Her står der, at man efter traditionsprincippet normalt ikke må ændre i retstavningen, kun hvis gode og sikre sprogbrugere i skriftlige tekster bruger andre stavemåder.
Dansk Sprognævn følger sprogbrugerne … i Dansk Sprognævn
I november 2001 kom der en ny retskrivningsordbog, hvor man for eksempel afskaffede skrivemåden kraftvarmeværk, for i stedet at kræve brug af to bindestreger: kraft-varme-værk.
Jeg søgte dengang på nettet og fandt flere tusinde belæg med det nu forbudte ord uden bindestreger, men kun seks med to bindestreger. Og de var alle fra tekster skrevet af medarbejdere i Dansk Sprognævn.
Man kunne dengang få det indtryk, at Dansk Sprognævn tolkede loven sådan, at de selv var de (få) sikre og gode sprogbrugere. Alle andre, inklusive medarbejderne på kraftvarmeværker, var det ikke. Nu 11 år senere er der stadig ikke mange, der retter sig efter ændringen, heller ikke medarbejderne på kraftvarmeværkerne.
Væk med den normale sprogbrug
Tilsvarende kræver man to bindestreger i cost-benefit-analyse. I Den Danske Regnskabsordbog findes både costbenefitanalyse og cost-benefit-analyse som opslagsord, men brugerne opfordres til at bruge formen uden bindestreger, fordi det svarer til den normale sprogbrug i regnskabstekster.
Samtidig med, at man i tiltagende grad kræver bindestreger i “lange” ord, er de blevet forbudt i kortere ord. Det er fx forkert at skrive ikke-ryger, det skal hedde ikkeryger. Det er forkert at skrive u-land. Det skal skrives uden bindestreg som uland.
Der kommer en ny retskrivningsordbog i år. Mon Dansk Sprognævn går tilbage til loven og selv prøver at rette sig efter den? Så ville sprogbrugerne måske også i højere grad rette sig efter Dansk Sprognævn.