Skal vi følge Dansk Sprognævn, når det ikke følger loven?

Af Henning Bergenholtz. Første gang bragt i Den Korte Avis.

—-

Ansatte, elever og studerende ved offentlige institutioner skal rette sig efter Dansk Sprognævns normeringsafgørelser, når det drejer sig om retstavning. Hvad så “retstavning” dækker, er mere uklart, end man skulle tro, men det kan vi tage op en anden gang.

Når det drejer sig om brug af bindestreger eller ej, er der ikke nogen tvivl om, at det er et retskrivningsanliggende. Her skal man følge Dansk Sprognævn.

Men skal man også det, hvis Dansk Sprognævn har truffet afgørelser, som ikke følger Sprogloven af 1997? Her står der, at man efter traditionsprincippet normalt ikke må ændre i retstavningen, kun hvis gode og sikre sprogbrugere i skriftlige tekster bruger andre stavemåder.

Dansk Sprognævn følger sprogbrugerne … i Dansk Sprognævn

I november 2001 kom der en ny retskrivningsordbog, hvor man for eksempel afskaffede skrivemåden kraftvarmeværk, for i stedet at kræve brug af to bindestreger: kraft-varme-værk.

Jeg søgte dengang på nettet og fandt flere tusinde belæg med det nu forbudte ord uden bindestreger, men kun seks med to bindestreger. Og de var alle fra tekster skrevet af medarbejdere i Dansk Sprognævn.

Man kunne dengang få det indtryk, at Dansk Sprognævn tolkede loven sådan, at de selv var de (få) sikre og gode sprogbrugere. Alle andre, inklusive medarbejderne på kraftvarmeværker, var det ikke. Nu 11 år senere er der stadig ikke mange, der retter sig efter ændringen, heller ikke medarbejderne på kraftvarmeværkerne.

Væk med den normale sprogbrug

Tilsvarende kræver man to bindestreger i cost-benefit-analyse. I Den Danske Regnskabsordbog findes både costbenefitanalyse og cost-benefit-analyse som opslagsord, men brugerne opfordres til at bruge formen uden bindestreger, fordi det svarer til den normale sprogbrug i regnskabstekster.

Samtidig med, at man i tiltagende grad kræver bindestreger i “lange” ord, er de blevet forbudt i kortere ord. Det er fx forkert at skrive ikke-ryger, det skal hedde ikkeryger. Det er forkert at skrive u-land. Det skal skrives uden bindestreg som uland.

Der kommer en ny retskrivningsordbog i år. Mon Dansk Sprognævn går tilbage til loven og selv prøver at rette sig efter den? Så ville sprogbrugerne måske også i højere grad rette sig efter Dansk Sprognævn.

bliver nød(t) til, kigge/kikke, linje/linie

Dansk Sprognævn (DSN) skal være deskriptive ifht. lovgivningen (mere om dette i en fremtidig artikel). Men det er de langt fra. Der er en hel del variationer af dansk som de mener er forkert, mens at de kalder andre for korrekte (dvs. dobbeltform). Jeg sammenligner tre eksempler. Metoden er at google ordet og kun søge på sider som ender på .dk, dvs. “”[søgeterm]” site:*.dk”.

“At blive nødt til [noget]” er en normal dansk, lettere idiomatisk frase. Frasen inkluderer dog ordet nødt som har et stumt T. Dette T har danskere det med at udelade. Googler man “bliver nødt til” og “bliver nød til”, så får man hhv. 92,500 og 19,500 resultater. Altså et forhold på 4.74:1.

Kikker(!) man på samme måde på “kigge” og “kikke”, så får man hhv. 325,000 og 56,700 resultater. Dvs. et forhold på 5.73:1. Men disse stavemåder anerkendes begge som korrekte. Nuvel, så er stavemåden kikke måske bedre lingvistisk set. Jeg foretrækker den i hvert fald. Men jeg er ikke under nogen illusion om at den er ualmindelig. Stavemåden nød i frasen ovenover er derimod noget mere almindelig.

Endnu værre ser det ud hvis man kikker på situationen med linie og linje. DSN mener nemlig kun, at linje er ‘korrekt’. Hvad siger Google? Hhv. 199,000 og 228,000 resultater. Et forhold på 1:15 til fordel for den if. DSN ‘ukorrekte’ stavemåde! Det er heller ikke kun normale mennesker som ‘gør det forkert’, det er også medierne.

Hvad værre er, at de ovenstående tal er misvisende. Informelt sprogbrug er nemlig meget mere brugt end man kan google sig frem til. Så i virkeligheden, så er nød til nok en del mere udbredt. Hvis man kunne få adgang til danskernes sprogbrug via Facebook, Skype m.m., så ville man kunne se dette. Det skulle da være muligt, at hive data fra Facebook. Nogle personer har jo flere tusind som skriver på deres væg, og disse personer kunne man få tilladelse af til at samle anonyme data fra.

Så, kære DSN, er det ikke på tide, at I åbner op for variation i stavemåderne?