Vi er fløjtende ligeglade med, at vi nu må skrive ‘kvajebajer’ og ‘ommer’ (Politiken)

Langt mellem tale og skrift
Ifølge tidligere formand for Sprognævnet, Niels Davidsen-Nielsen, er det ikke nogen farbar vej, at folk bare staver, som de har lyst – eller at dobbeltformerne får lov at blomstre frit:

»Så ender det i kaos. Jeg mener, at en forholdsvis snæver normering, som er baseret på en grundig beskrivelse, er den rette vej at gå«, siger han.

Den nye udgave af retskrivningsordbogen rummer først og fremmest kosmetiske ændringer på overfladen af et system, som i bund og grund trænger til at blive revideret, mener Frans Gregersen.

Det danske skriftsprog ligger nemlig meget langt fra talesproget. Og for nogle år siden foreslog han i Sprognævnet en radikal retskrivningsreform, hvor man staver ordene, som man siger dem.

»Men i virkeligheden er retskrivningsreformen sat i gang nu, den foregår bare i de sociale medier. Og så er det ikke en reform, der sigter på at nærme skriftsproget til talesproget, som jeg foreslog. Det er en reform, der er ude på at målrette skriften til de begrænsninger, der er på en telefon- eller computerskærm. Så alt, hvad der forkorter, er bedst, og alt, hvad der forlænger, er en pest. Derfor skriver man bare ’r’, når man mener ’er’«.

Dansk Sprognævn har ryddet op i dobbeltformerne, så man ikke længere kan skrive ’køknet’ men kun ’køkkenet’ og ikke længere ’regelen’ men kun ’reglen’. Der er også sket ændringer af sær- og sammenskrivningen af forbindelser, så man i en række tilfælde selv bestemmer, om man vil skrive ’udenfor døren’ eller ’uden for døren’. Det er alt sammen udmærket, men nu er det oplagt for Sprognævnet at gå i gang med at studere, hvilke normer for skriftsprog der hersker i de sociale medier, mener Frans Gregersen.

»Det ville være spændende at undersøge, hvordan en ordbog ville se ud, hvis den skulle dække det, der sker i de sociale medier og på sms«.

Jeg har før tænkt over samme idé. Mon ikke at det er muligt at få en aftale i hus med Facebook, om at man kan få lov til at indsamle anonyme data om sprogbrug fra folk? En anden metode er, at man kan lave et app som folk frivilligt kan installere hvis de gerne vil være med til at undersøge dansk. Den første metode er bedre. Den anden metode giver muligvis urepræsentative data pga. selv-selektion af dem som installerer appet.

Af andre metoder, så kan man bruge søgemaksiner, som jeg har gjort en del i fornyligt. Det tillader dog ikke at man søger på det dybe internet hvor den meste skriftlige kommunikation foregår for den brede befolkning.