Overgangstider

CD eller cd – frit valg kun i en periode, skriver DR.dk

DSN viser igen deres ikke-deskriptive tilgang til tingene. Jeg har det naturligvis fint med en tilgang som ikke kun er deskriptiv, men DSN plejer nogle gange at benægte deres. Hendes begrundelse er lig med den som den man finder i bl.a. Aage Hansen:

Overgangsperiode
Hun nævner som eksempel den nye mulighed for at skrive gymnasie og ikke kun det hidtil eneste korrekt gældende gymnasium.

– Man ville fra den ene dag til den anden dømme de mennesker ude, som har været vant til at skrive gymnasium, hvis ikke der var en overgangsperiode med plads til begge former, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Altså, man skal ikke gøre gode stavere til dårlige stavere. En relativ lang overgangsperiode når man indfører Lyddansk og andre større reformer er også nødvendig.

Det er dog lykkedes for journalisten at finde en virkelighedsfjern person som ikke ser ud til at forstå sig på emnet:

Beklager
Cand.mag. i dansk sprog Kirsten Rask beklager, at mange danskere – inklusiv journalister og forfattere – ikke kender retskrivningsreglerne godt nok.

Derfor, mener hun, sniger der sig fejl ind i sproget, fejl som i nogle tilfælde bliver så almindelige, at de opløftes til at være anerkendt sprogbrug.

I stedet for at ophøje fejlene til korrekt dansk, burde man satse på at styrke undervisningen i dansk på alle niveauer og give Sprognævnet lov til at gå aktivt ind og tilbyde kurser i dansk retskrivning, mener Kirsten Rask.

Hun ser ud til slet ikke at forstå, at det er sådan alt sprog udvikler sig (bortset fra reformer) – fra hvad der er standard, til hvad der er non-standard indtil at dette bliver standard, og så videre. I stedet vil hun forsøge at holde retsskrivningen låst fast. Hun er ikke engang deskriptivistisk, da hun jo insisterer på at holde den konstant – hvad man kan kalde sprogkonservatisme – en anden slags preskriptivisme.

Man kan læse mere til sprogekspert Kirsten Rask her. Bl.a.:

Mange kender ikke regler
– Sproget udvikler sig. Javist. Men hvorfor udvikler sproget sig? Min påstand er, at det er os danskere og især professionelle sprogbrugere, der udvikler sproget.

– I dag ændrer sproget sig blandt andet fordi, der er mange, der ikke kender reglerne. Det glæder også de professionelle.

– Det kunne man forsøge at ændre på, ved at styrke undervisningen i dansk på alle niveauerne og især på journalistuddannelserne og samtidig appellere til en større ansvarlighed hos de professionelle sprogbrugere, siger Kirsten Rask.

Hendes løsning på en dårlig retsskrivning er at bruge flere penge på det. Spildte penge på symptombehandling.

Det er vel i øvrigt på tide, at jeg begynder at komme i medierne mht. retsskrivning. Desværre så er nyheden skrevet af Ritzau, så der er ikke nogen man kan kontakte.