Sammenskrivning

Reglerne i RetskrivningsOrdbogen er ikke til at holde styr på for de fleste danskere. Når dette er tilfældet, så er der grund til at være kritisk. Dansk er jo for danskerne. Hvis et signifikant mindretal gør noget andet, eller måske endda flertallet gør noget andet end der står i RetO, så er det på tide at ændre i RetO. Dansk Sprognævn påstår jo at være deskriptivister (det står i hvert fald i loven), hvilket de på trist vis gang på gang har vist sig ikke at være. Jeg siger på trist vis, ikke fordi at de har vist sig at være preskripivister (jeg er jo selv preskriptivist!), men fordi at de indfører elendige regler som er ude af trit med aktuelt sprogbrug.

Helt generelt, så følger Lyddansk Aage Hansen’s forslag fra hans Om Moderne Dansk Retskrivning kap. 6. Altså, de fleste sammenskrivninger som bruges af danskere tillades, og diverse uforståelige regler droppes. For et tage det mest normale eksempel:

i. Forbindelse af adverbium og præposition.

a. Hvor første led i forbindelsen er et adverbium der nu ikke bruges i selvstændig anvendelse med samme betydning og i samme sammenhæng, må forbindelsen regnes for en sammensætning, hvad der fremgår af at det ikke er muligt i naturlig tale at gøre ophold mellem de to ord. Hertil hører forbindelserne med uden-, inden-, oven-, neden-, fx. udenfor, indenfor, udenom, ovenpå, nedenunder. Det er efter denne afgrænsning ligegyldigt om forbindelserne (der altså er sammensætninger) efterfølges af en styrelse eller denne er udeladt eller underforstået: indenfor husets fire vægge : kom indenfor! Den nu gældende regel om at sammenskrivning kun skal bruges i sidste tilfælde er et grammatikerpåfund som hverken har noget sprogligt eller praktisk formål. Hertil hører endvidere overfor (idet over i moderne dansk ikke kan bruges selvstændigt i samme betydning): han bor overfor os : min genbo overfor, og sammensætninger med bag: han hænger bagpå vognen : han hænger bagpå, han kommer bagefter (os). Det sagte gælder også foruden, forinden hvor for slet ingen betydning synes at have, og hvor retskrivningen forlængst har indført sammenskrivning uden hensyn til det dér med styrelsen. Og den ovf. givne regel passer også på de i Vejledningens §20 opførte ‘undtagelser’: fremfor (alt), henad (aften), henimod (aften), henved (halvtreds). Førsteleddet har her ingen selvstændig anvendelse i samme betydning i samme kontekst og der kan ikke gøres ophold mellem leddene (og dette skyldes at forbindelserne er brugt i overført betydning, dvs. om ikke-rumlige forhold). [side. 85, min emfase]