Lyddansk 1 gjorde intet ved problemerne med stumme G’er og stumme D’er. Dette var fordi at jeg ikke ville lave for mange ændringer på en gang, samt fordi at jeg ikke kunne finde på nogle gode, små løsninger til problemet med stumme D’er. Men i tiden har jeg været ved at eksperimentere med at fjerne stumme G’er. Eksperimentere betyder her, at jeg har skrevet ord uden stumme G’er for at lede efter problemer med denne løsning. Helt generelt har der ikke været så mange problemer med dette som forventet. Dette er en god ting, da det betyder at man relativt let ville kunne lave denne ændring.
Resultaterne af en ændring
Der er mange. Man kunne lave et godt gæt ved at lave en analyse af bogstavet G i dansk. Alle eller næsten alle de stumme ville blive fjernet. Dette kan man nemt lave vha. DAT og PNO ligesom jeg lavede alle de andre studier af bogstavernes lyde.
Først, hvor mange ord i dansk har G? Rigtig mange! En søgning blot på “g” giver 21121 resultater. Dette skal tages i betragtning ihft. det totale antal ord i RetO, som er 62832. Altså, ca. 1/3 af alle ord på dansk har et eller flere G’er!
Andet, man kan begrænse søgningen til ord som har G et andet sted end starten, da G vestnok aldrig er stumt i denne position. G har her næsten altid lyden /g/ som i ged, men nogle gange /sj/ i ord som genre (fra fransk). DAT tillader ikke en at søge på både mellemposition og slutposition samtidig, så man må i stedet køre to søgninger.
Mellemposition
Her ses 50 ord af 10102 som har G i mellemposition:
jageri malign prestigetab skyggerids fugtigkold foretagelse øfgris nybagt sagsbehandler tidejordsbevægelse sammensætningsled regionalplan jogurt begge indvilgelse egenkapital himmellegeme sparkedragt naglegab løgstørianer bagtunge vestgående håndspålæggelse bedrager håndgribelighed ortografi løsthængende støvlunge digitalkamera mikrofotografere adgangsbegrænse brintenergi etymologi forårsagelse opgøre skemalægge kompagni langeland betryggelse æggedans rentegner logre kalligraf muligvis næringsstof tongansk tangentialkraft langtspunden flyttegods muddergrøft
En hel del af disse ord er sammensatte af flere morfemer/ord, så G’et er sådan set i en startposition, men blot af morfemet i stedet for ordet. Dette er ord som flyttegods, muddergrøft, opgøre.
En analyse af disse viser denne fordeling:
Analysen var dog lidt besværlig. Nogle ord har dobbelt G, som fx skygge. Hvordan skal man tælle G’erne i disse ord? Man kan fx tælle begge som /g/ eller tælle et som /g/ og et som // (stumt), eller man kan se begge tegn om et slags sammensat tegn (en ligatur) og tælle tegnet som /g/. Jeg valget første metode. Man får nogle lidt anderledes tal hvis man ændrer dette. Den nysgerrige person kan selv åbne datafilen og prøve nogle af de andre metoder. /q/ er brugt i grafen til at angive ingen lyd.
Det bemærkes også at der var en hel del variation i den associerede lyd. Hele 7 forskellige værdier!
Slutposition
Her ses 50 af 8766 ord som har G i slutposition:
godtkøbsforklaring forkodning ugiftig retablering retsforfølgning sindssyg konfiskering opspiling indlægning indenretlig bersærkergang letfængelig kvægbesætning succesrig fysiolog dalstrøg yndling uddragning blodansamling indhakning ompotning restituering gennemførlig forhyring afpatruljering broderlig undervisning kalkulering brikvævning kadmiering højdespring panteretslig uforanderlig skidtvigtig akselkobling befragtning yderlig aggregering gæsling sprængfarlig evaporering visualisering fyldig karbonisering rævestreg ulig skovling venedig kvindesag omramning
En analyse af disse viser denne fordeling:
Bemærk forskellen med resultatet fra før. Det har en ret stor betydning for udtalen af G i dansk hvor i ordet man finder det. De mange /ŋ/ kommer fra at jeg har betragtet G som del af NG som et tegn, som fx i yndling. De mange stumme G’er angivet som q i dokumentet kommer især fra endenlsen -(L)IG som har et stumt G.
Igen må jeg påpege, at jeg er uenig med PNO på nogle punkter. Det er altså underligt at angive udtalen af sag til at være med /j/! Men jeg har holdt mig til PNO’s data for at undgå bias fra min side.
Ord som bliver ændret hvis stumme G’er fjernes
Det drejer det sig om ord som ugiftig og alle andre ord med endelsen -(L)IG.
Ord med EGE
Der er en del andre ord som også ville blive ændret. Fx egentlig som bliver til eentli hvis man anser første G for stumt, eller bliver til egentli hvis man ikke gør. PNO angiver at der er variation her, dog mellem /ejəndli/ og /enli/. Hvis sidste udtale bruges, så ville man få stavemåden enli som altså bliver identisk med TO enlig efter at denne er blevet ændret. Måske er der andre ord som egentlig. Deres mønster ser ud til at være EGE. En søgning i RetO vha. DAT giver 258 resulater. Rigtig mange af disse har lyden /ɑj/ som fx blege /blɑjə/. Der er vistnok et par stykker som egentlig som ville få den lige nu ikke eksisterende initialkombination EE.
Jeg tænker på ege som jeg udtaler /e:/ eller /eə/ som nok ville få stavemåden ee eller e, men som PNO angiver til /e:jə/ som ville få eje. Dette er ikke sammenfaldende i LD med TO eje /ɑjə/ da denne bliver til aje.
Der er også egern som jeg udtaler /eɔn/ og dermed stavemåden eern, men PNO angiver /ejɔn/ som ville få stavemåden ejern.
eger (som ved et cykelhjul) som jeg ville angive til /eɔ/ men PNO angiver til /ejɔ/.
legeme er lidt anderledes da vokalen er /æ/ ikke /e/. PNO angiver /læjəmə/, jeg ville angive /læ:me/, hhv. stavemåderne læjeme og læme.
neger som jeg ville angive til /neɔ/ men PNO til /nejɔ/, hhv. stavemåden neer og nejer. Denne sidste stavemåde giver ikke homografproblemer efter at regel E4 laver bogstavet E om til A, altså TO verbet neje (den kvindelige måde at bukke på) bliver til naje.
Et lidt problematisk ord er TO regel som jeg ville angive til /räl/ men PNO angiver til /ræjəl/, hvilket må siges at være underligt. Jeg tror ikke på at nogen udtaler det med med /æ/. /j/ må siges at være meget svag og forsvindende. Stavemåden er dog stadig besværlig da Lyddansk 1 ikke umiddelbart gør noget ved /ä/ vokalen. En stavemåde som rejl ville nok virke fint når man har ændret EJ mønstret i dansk til AJ. Måske ville rel også virke.
Ord med UG
TO uge som både PNO og jeg er enige om udtales /u:e/. Dette fører til stavemåden ue. I flertal uger til uer. Dette udtales i øvrigt ens med ure (flertal af ur). Stavemåden ville dog forblive forskellig selv i Lyddansk – uge→ue, uger→uer, ur→, ure→.
To skelnen mellem smule (en lille smule) og smugle (at smugle noget) forsvinder, da begge smugle→smule.
Givet det ovenstående, så er der måske et mønster med UG. En søgning giver 706 resultater. En del ord har dog GG som vistnok aldrig er stumt. Disse kan man frasortere. Derefter får man 648 resultater.
Her er et par ord som jeg ville mene skulle ændres. PNO er måske uenig med nogle af dem: brug→bru, fugl→ful, suge→sue, brugs→brus, bugne→bune, sluge→slue, fuge→fue, knuge→knue, kugle→kule, luge→lue, muge→mue, puge→pue, ruge→rue, smug→smu, ugle→ule, trug→tru, samt en masse ord som er dannet vha. de overstående ord. Generelt ser disse ændringer ikke ud til at skabe homografer. Det kan nævnes, at brugs (en slags butik) bliver ens med brus (i sodavand). Der er også udtrykket at kulegrave noget som ikke har noget med kugle at gøre, men formentlig ofte staves forkert pga. dette.
Ord med OG
Ord som pædagog bliver ændret. Der er 340 andre ord som slutter på OG.
Mange af dem er ligesom pædagog ovenover, dvs., de har stumt G og en /o/ vokal. Ord som: analog→analo, antropolog→antropolo, beslog→beslo, bidrog→bidro, jog→jo, snog→sno Der er en masse andre ord som er lignenden disse og dannet fra samme morfemer.
Særligt at bemærke er nok orde som angiver professioner som ender på LOG. Der er 117 ord som ender således. Nogle af dem er dog ord som klog /klåw/ som ganske rigtigt blivet ændret, men ikke fordi at G’et er stumt. Der er rigtig mange ord som er ligesom klog, fx tog, krog, bog. Disse bliver alle ændret til ÅV jvf. G4 (G→V når /w/) og O1 (O→Å når /å/). Det bemærkes, at mht. disse professionsord, så forsvinder forbindelsen til deres beslægtede ord. I TO ligner antropolog og antropologi hinanden skønt at den ene har et stumt G og den anden ikke. Efter en ændring bliver forbindelsen mindre tydelig af stavemåden jvf. antropolo og antropologi.
Af mht. problematiske homografer, så er der jog (datid af jage) som bliver til jo som er ens med TO jo (som i det er jo rigtigt nok) og jo (variant af ja). Dog skaber dette nok ikke så mange problemer da disse tilhører forskellige ordklasser, hhv. verb, adv.+konj., og interjektion.
snog (en slags slange) kommer til at ligne snobrød. Dette giver i øvrigt fint mening, da slanger jo snor sig frem, og det hedder snobrød netop fordi, at drejen er snoet omkring en pind.
Der er rigtig mange ord som har OG i midten, 1189 ord. De fleste af disse ser dog ikke ud til at have stumt G. Men G har meget ofte en anden lyd end /g/.
Der er de tre pronomener noget, nogen, nogle som alle har stumt G. nogen og nogle falder sammen til noen, og noget→nået. Man kunne også overveje noget→nåed, da dette T udtales /ð/.
Ord med RG
En del ord med RG har et G som ikke angiver /g/. Vi ser på RG i slutposition og midterposition. RG findes ikke i startposition.
Slutposition
Det drejer sig om ganske få ord, 71. De fleste af disse er sammensatte af borg: Viborg, Aalborg, Kalundborg; bjerg: isbjerg, kødbjerg, venusbjerg, og sorg: sorg, omsorg, socialforsorg.
Ingen af disse ord har stumt G. De har vistnok alle sammen G som /w/. Disse blev således allerede ændret i Lyddansk 1. Fx Viborg→Viborv.
Midterposition
Mange ord, 780. En del ord må siges, at have stumt G. Fx spørge /sbörɔ/. Alternativt kunne man angive udtalen til /sbörw/, evt også uden /r/. Alt efter hvad man mener, så kunne stavemåden være spøre (G anses for stumt), spørw (som /w/), måske spørwe for at beholde infinitivmorfemet i stavemåden. Jeg hæller mest til første mulighed. En ting er i hvert fald sikker, G’et angiver ikke /g/.
Ordet morgen /mɔ:rɔn/ if. PNO, men måske nærmere /mɔ:n/, er rimelig almindeligt og indgår i flere faste præpositionsfraser: i morgen, overmorgen. Det må siges at være mærkeligt, at den første skal særskrives, mens den anden skal sammenskrives. Man har da også derfor set foreslag om at ændre dette. Aage Hansen foreslog det også for godt 50 år siden(!). Hvis man bruger morgen→moren, så bliver det homograft med moren bestemt form af mor, men disse har forskellig udtalese. Det må dog medgives, at det er usandsynligt, at der skulle opstå forvirring om disse. Men hvis man samtidig sammenskriver så får man imoren, og derfor ingen homografer.
Data
De rå data (foruden dem fra DAT) samt den anvendte analyse findes her: