Grundlæggende vs. grundliggende

Henning Bergenholtz omtaler i en artikel på Den Korte Avis diskussion om de to former. En læser har nemlig skrevet:

”I en disput med en skolelærer kom jeg ynkeligt til kort. Jeg skrev om grundliggende færdigheder. Jeg var et øjeblik i tvivl, men valgte så, fejlagtigt og utilgiveligt,
at skrive grundliggende ud fra det, jeg mente var analogt, nemlig at lægge noget, altså en bevægelse ctr. at ligge, f.eks. på sofaen som en stationær situation. Altså en grund, et fundament, ligger jo på jorden, altså en stationær og vedvarende situation. Man lægger en grund, et fundament, f.eks. til et hus, altså en bevægelse. Hvorfor denne i min optik forvirring, eller er det samme problem som med bjørnetjeneste og forfordele? Jeg håber lidt på oprejsning! :-)”

Analogien er helt rigtig. Argumenter er noget som ligger til grund for noget. Hvorfor at det giver mening at det skal være grundliggende, hvilket dog også er en godkendt form. Men den er sjælden:

Dette valg er udmærket for korrekturlæseren, men ikke som sprogbrugsanbefaling. Sprogbrugen favoriserer entydigt grundlæggende.

En Google-søgning den 23.5.2013 gav 3.800.000 hits med grundlæggende mod kun 61.000 med grundliggende, dvs. kun 1,58% af samtlige belæg.

Den sjældent brugte variant er så sjælden, at brugen af den er påfaldende og virker mærkelig eller forkert.

Vi skriver derfor i Den Danske Grammatik- og Staveordbog i ordbogsartiklen grundliggende: Denne skrivemåde anbefales ikke, brug i stedet grundlæggende.

Henning kommer dog ikke ind på det generelle problem, hvilket er at vi har to stavemåder for to forskellige ord som udtales næsten eller helt ens. Ved at ligge (næ hov, lægge) ligge+lægge sammen til stavemåden legge, så undgår man alle disse problemer. Som jeg skrev tidligere:

<ligge> og <lægge> er svære at sige så meget om. Det er også en ret ligegyldig skelnen siden at kontekst altid afklarer betydningen. <ligge> tager jo ikke et objekt (intransitivitet), men <lægge> gør. Det er også sådan at man i talen ved hvad folk mener.

Skriftsprogets skelnen er dermed ligegyldig — bortset fra som en sprog- og intelligenstest.