Det er åndssvagt, at man skal skrive åndsvagt

Af Henning Bergenholtz. Første gang bragt på Den Korte Avis.

—-

Hvis det skulle gå efter det farisæiske café latte-miljø, ville ordet åndssvag for længst være afskaffet. For dette ord kan opfattes som gammeldags og diskriminerende, ikke mindst fordi det også kan bruges som skældsord.

Nej, man skal tale om mennesker, som er født med et psykisk handicap. De kan så, mener farisæerne, kaldes udviklingshæmmede.

Med eller uden fuge-s?

I dette bidrag drejer det sig dog ikke om en kommende afskaffelse af ordet åndssvag, men mere om, at det faktisk allerede er forbudt!

Hvordan det? Jo, det er ikke tilladt af Dansk Sprognævn. Hvis nogen skriver åndssvag, skal en lærer i skolen rette ordet og stryge et s. Og en offentlig ansat må heller ikke skrive åndssvag.

Hvorfor nu det? Inden vi kommer til svaret, vil jeg lige se på et par andre eksempler.

De fleste danske sammensætninger bruger ikke et såkaldt fuge-s. Det hedder solbriller, ikke solsbriller. Derimod hedder det altid afstandsbriller, aldrig afstandbriller.

I nogle tilfælde er begge varianter tilladt

Men ved et par tusind ordsammensætninger viser sprogbrugen, at et ord bruges både med og uden fuge-s. I parentes tilføjer jeg antallet af hits ved en Google-søgning i august 2012:

aluminiumgryde / aluminiumsgryde (284 / 8.110)

aprilvejr / aprilsvejr (37.600 / 7.770)

I disse og mange andre tilfælde tillader Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen begge varianter.

I andre tilfælde må kun én bruges

Sådan er det ikke altid, undertiden godtages kun en af varianterne, nogle gange med fuge-s, nogle gange uden. Jeg viser igen antallet af hits ved en Google-søgning foretaget i august 2012:

bidragyder / bidragsyder (159.000 / 165.000)

sindsyg / sindssyg (412.000 / 345.000)

I begge tilfælde er de to varianter næsten lige hyppige. Men Dansk Sprognævn godtager kun bidragyder (uden fuge-s) og kun sindssyg (med fuge-s). De to andre varianter er officielt set fejlskrivninger.

Plat og krone

Her kan jeg så forsøge at svare på spørgsmålet: Hvorfor nu det? Jeg aner det ikke, man har vel slået plat og krone i disse to tilfælde. Men hvorfor man så ikke forbyder de sjældnere varianter i de to første tilfælde, er Dansk Sprognævns hemmelighed. Det svarer i hvert fald ikke til sproglovens ånd og bogstav.

Vi kan så komme til åndssvag. Det er nemlig også forbudt at skrive dette ord med dobbelt-s – ifølge Dansk Sprognævn. Hvis vi her ser på mængden af fundne hits ved en Google-søgning, er den relative fordeling som ved sindsyg/sindssyg:

åndsvag / åndssvag (45.300 / 45.700)

Men hvor Dansk Sprognævn foretrækker sindssyg, forbyder det åndssvag. Hertil er der kun at sige: Det er åndssvagt.

Sådan burde man gøre

Man burde i sådanne tilfælde altid tillade begge varianter, så lærere og korrekturlæsere kan bekymre sig om stilistiske fejl og rene systemfejl.

Men fint ville det være, hvis man på samme tid tillod begge varianter og anbefalede brugen af en af dem. Så ville man hjælpe den usikre sprogbruger med et råd uden at gøre alle, der ikke følger rådet, til lovbrydere.

Bindebogstaver: åndsvag vs. åndssvag m.fl.

Et fornuftigt indlæg på Den Korte Avis. Jeg har i øvrigt bemærket det samme for flere år siden.

Personen som har skrevet artiklen har i øvrigt også skrevet en række andre interessante artikler:

http://denkorteavis.dk/2012/en-eller-et/

http://denkorteavis.dk/2012/skal-vi-rette-os-efter-dansk-sprognaevn-nar-…

http://denkorteavis.dk/2012/er-du-racist-2/

Jeg har sendt ham en email:

Hejsa,

Jeg kunne godt tænke mig, at bringe nogle af diner artikler på min hjemmeside – https://lyddansk.dk. Jeg er stor fortaler for en reform af dansk. Dette gælder også nogle af de ting du har nævnt. Specifikt tænker jeg på http://denkorteavis.dk/2012/det-er-andssvagt-at-man-skal-skrive-andsvagt/ og http://denkorteavis.dk/2012/en-eller-et/ og http://denkorteavis.dk/2012/skal-vi-rette-os-efter-dansk-sprognaevn-nar-det-ikke-retter-sig-efter-loven/ .

Han lyder jo som en naturlig allieret (i kampen mod Dansk Sprognævn‘s dårlige beslutninger).

Han er i øvrigt professor i lingvistik på mit universitet.