Lene E. hånes for ‘Somalien’- ups på Facebook (tv2)

Det skulle have været en “dejlig nyhed”, men Lene Espersens jubel over, at de to danskere Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn var blevet givet fri, endte med et pinligt optrin for politikeren selv.

– Dejlig nyhed efter nævnsmøde i eftermiddag at der er lykkedes at få frigivet gidslerne i Somalien, skrev den tidligere udenrigsminister kort før midnat på Facebook.

…

– Somalien? Hedder det ikke Somalistan?

Henrik Pedersen:
– Somalien?? Du burde da få dine skolepenge tilbage Lene. Der burde være rigeligt i kassen….

Jakob Fredson:
– Hahaha somalien.

Jonas Nikolaj Jensen:

og udover det,lene espersen.hvor ligger somalien egenligt henne ?? for så vidt jeg ved,så hedder det somalia…blot endnu eet bevis på,at du vist ikke har sat dig helt så godt ind i sagerne som du gerne vil give udtryk for med din statusopdatering…men så tror jeg da faen at i intet har gjort for at få søfolkene frigivet…i har ledt det forkerte sted…var der nogen der nævnte uduelige politikere ???

Alt sammen fordi at hun brugte en dansk endelse på et ord fremfor en udansk. Det er jo nærliggende at tænke på den nylige ændring af retskrivningsordbogen mht. ord med latinske endelser, især <ium>, som nu kan skrives <ie>. <ia> er ret sjælden på dansk, kun 66 ord i min søgning i DAT. En søgning på <ien> giver 67 hits. Lader til at være ca. 50/50 i stavemåden på lande. Men <ien> må siges at være mest dansk da denne kan kommes frem til ved at bøje i bestemt form, fælleskøn med ord som slutter på <i>.

<ia>

allotria ambrosia araucaria begonia boccia bolivia cafeteria christiania colombia dahlia dia formalia forsytia fredericia fresia fuchsia gambia gardenia generalia gloria hortensia imponderabilia in absentia india infoteria intelligentsia kamelia klamydia knoldbegonia kopialia latakia liberia listeria lobelia loggia mafia magnesia magnolia mahonia malaria malaysia media namibia nigeria nutria paranoia paria passacaglia personalia petunia pizzeria promemoria razzia realia saint lucia sangria sepia somalia tanzania tradescantia varia venezia via virginia zambia zinnia

<ien>

abessinien abkhasien albanien anatolien andalusien arabien aragonien armenien asien assyrien australien bagindien baskien belgien bosnien brasilien bulgarien californien caribien castilien catalonien centralasien eksjugoslavien etiopien etrurien eurasien forindien fønikien gallien georgien indien indonesien italien jugoslavien krigsstien kroatien lilleasien makedonien mauretanien melanesien mesopotamien mikronesien nubien oceanien ostindien persien polynesien rumænien sardinien saudi-arabien serbien sibirien sicilien skandinavien skytien slien slovenien spanien storbritannien sydøstasien syrien transsilvanien transsylvanien tunesien vestindien wien østasien

Ak og ve, det kan være farligt at være sprogfornyer eller bare afvige blot en smule fra retskrivningsordbog-dansk hvis man er politiker (eller nogen anden person). Tænk hvis man kom til at skrive “af” i stedet for “ad”, eller satte et komma ukorrekt. Det er sådan nogle ting som giver mig lyst til at bare afskaffe officielle retskrivningsordbøger helt.

Det minder mig i øvrigt om et radiointerview hvor man hører noget lign. fra en forsker som bevidst siger “norsker” i stedet for “nordmand”. “norsker” er på alle måder et bedre alternativ, da det ikke er kønsbundet, og passer med den mere normale <er> suffiks som danner navneord. Nuvel virker <mand> også til at danne navneord. De danner begge navneord af typen: {politimand, brandmand, landmand, politiker, forsker, arbejder}. Altså ord som dækker over person som har et vist erhverv. Der er med garanti et -nym ord for dette, men jeg kan ikke lige komme på det. Jeg mener at det var Henrik Galberg Jacobsen, men jeg er ikke helt sikker. Det var i hvert fald i Sproglaboratoriet.

Smileyer sniger sig ind i danskstilen (dr)

Anderledes skeptisk er Ole Hyltoft, der er forfatter og næstformand i DR’s bestyrelse. For selvom han har det fint med, at der bliver optaget nye ord i sproget, kalder han det et problem, når det fører til sjusk.

– Vi skal bevare en vis konservatisme i sproget af hensyn til kommunikationen mellem generationer. Der er nogle normer, der er kommet i skred. Jeg bliver irriteret, når jeg modtager en mail med 25 stavefejl, fordi nogle mener, at man ikke skal gøre sig umage, når man henvender sig til andre. Det er hensynsløst og svarer til, at man kommer til fest i træningstøj, siger Ole Hyltoft.

Man fristes til at spørge hvor Ole Hyltofts hensyn er til de mange som døjer med at kunne lære at skrive standard dansk fordi at stavemåderne er så åndssvage? Hvorfor skulle man tage hensyn til om OH bliver sur over at man laver stavefejl? Han kunne jo tydeligvis godt læse hvad der stod. Eller mener han bare, at det er godt at det er langsommeligt at kommunikere? For det er prisen for at bruge tid på at rette stavefejl.

PS. Folk kommer rent faktisk til fester i træningstøj. 😉

Af Henning Bergenholtz. Første gang bragt på Den Korte Avis.

—-

Hvis en person skriver en bord, er det forkert. Det hedder et bord. Hvis vi ser bort fra ærkejyder og indvandrere, har vi danskere ved de allerfleste substantiver ikke problemer og laver ikke fejl.

“Eksperter” tager fejl

Når flere læsere i læserbreve til Den Korte Avis, bl.a. Hanne Niebe, Merethe Egeberg Holm, Tommy Frost-Hansen, beklager sig over professorer og andre ”eksperter”, som virker utroværdige, når de bruger en og et i flæng, er jeg enig med læserne. Det er møgirriterende, det er også påfaldende.

For eksempel hørte jeg for nogle måneder siden speakeren i TV2-Nyhederne sige: ”I piratfarvande kan det være en spørgsmål om liv og død.” Men denne fejltype forekommer faktisk ikke ret hyppigt. Vi lægger bare særligt meget mærke til den.

Fremmedord

I andre tilfælde er det måske ikke bare sprogbrugerne, men også den kritiske lytter og læser i tvivl ved en del substantiver, særligt fremmedord og nyord, hvor sprogbrugen varierer. Hvis en ekspert i en tv-udsendelse første gang siger spagnummen, virker det sjusket, når vedkommende næste gang siger spagnummet.

I dette tilfælde er det sådan, at Dansk Sprognævn godtager begge former. Eksperten har ikke lavet en sprogfejl, men bruger sproget usystematisk og forvirrende for lytteren.

1500 substantiver hvor begge dele er tilladt

Sådan er det for knap 1500 danske substantiver, for eksempel cirkus, maraton, kulilte. Her tillades både en og et. Det er fint, at Dansk Sprognævn ikke nøjes med at tillade en cirkus, så enhver brug af et cirkus skulle rettes af læreren eller en korrekturlæser, der vil følge sprogloven.

Kunne Dansk Sprognævn da finde på det? Ja, det kunne de, selvom man må håbe på, at de i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, som kommer i november i år, vil rette op på nogle af deres fejl.

Det er for eksempel ikke tilladt at skrive på langt sigt, kun på lang sigt, fordi sigt efter Dansk Sprognævns norm kun kan være fælleskøn. Den forbudte variant giver knap 400.000 hits ved en Google-søgning, den tilladte knap dobbelt så mange.

Et detergent

Det er heller ikke tilladt at skrive en detergent, kun et detergent (kemisk middel, der fjerner kalk i vand og afspænder det, så eksempelvis vaskemidler får lettere ved at gøre tøj eller opvask rent). Og det selvom man i fagtekster og aviser næsten kun finder brug af fælleskøn. Her bør begge køn tillades, både i disse og flere andre tilfælde.

Denne løsning er ikke tilstrækkelig, men den ville rigtignok sørge for, at vi ikke i for høj grad og helt uden grund gøres til et folk af sproglige lovovertrædere.

At tillade alt eller bare mere giver nemlig ikke den hjælp, som en sprogbruger, der kommer i tvivl, har brug for.

Hvis en person kommer i tvivl om, hvorvidt det nu er bedst at skrive en eller et cirkus eller en eller et detergent, bør der oplyses om, at begge former bruges, men at den ene er den almindeligt brugte og derfor anbefales.

Personen kan så vælge at følge anbefalingen, dvs. et cirkus og en detergent.