Den tid på året: Nu skal der bruges tid og penge på at lære kommaer igen

Med faste mellemrum lyder det fra politikere og andre, at danskerne/gymnasieeleverne/universitetetsstuderende er for dårlige til kommaer (fra 2009, 2011), og derfor skal der tages hånd om det. Det er blevet tid igen (en kommatest på TV2, JP skriver at sproget skal have et løft).

I stedet for at bruge skoletiden på at lære noget mere brugbart, så skal man altså terpe regler. Disse regler er alligevel nogen som Dansk Sprognævn har opdigtet og har ikke så meget at gøre med hvordan folk rent faktisk sætter kommaer. De er altså ikke deskriptive af normalt brug. Selv plejer de at forsvare sig med den cirkulære ræsonnering, at reglerne sættes efter hvordan den gode og sikre sprogbruger gør. Og hvordan måler man så god og sikker sprogbruger? Ved at se på hvem der følger DSNs regler seføli. Altså, folk der skriver som DSN lyster skriver som DSN lyster.

Såfremt man skulle bruge tiden mere brugbart, så anbefaler jeg Khan Academy, Duolingo, Coursera, Memrise og andre online læresider. 🙂

Bachelor om Lyddansk: Why spelling reform? A review of the reasons with a focus on Danish

Jeg er ved at skrive bachelor i lingvistik og jeg har selvfølgelig valgt at skrive om Lyddansk og ortografireformer mere generelt. Bacheloren har jeg skrevet i Google Drive, så alle kan følge med og kommentere her.

Jeg har skrevet den på engelsk så information om dansk ortografi kan nu ud til en bredere kreds, som jeg skriver:

The subject has continued to be of interest to me and I have read quite a number of books and papers over the last 4 years relavant to it. It therefore seemed quite natural that I could use the bachelor’s thesis to further discuss the subject. The question was then whether to continue to write about it in Danish, as nearly all my previous wrintings on the topic, or make the switch to English. A great many papers and books have been written about the difficulties of the English orthography, but very little English-language material concerns Danish orthography. A Google Scholar (a free acadeic search tool comparable to paid services like Web of Science, see de Winter, 2014) for “Danish orthography” returns only 200 results. This is most unfortunate given that it is scientifically fruitful to compare orthography difficulties, as well as sociopolitical issues, across languages. For this reason I decided to write this thesis in English in the hope that it may be of interest to anyone interested in problems with a non-English orthography but who doesn’t master the language.

Siden at jeg har kun 20 sider at gøre godt med, så har jeg begrænset mig til følgende emner:

The rest of the thesis is structured as follows:

  • In section 2 I discuss definitions of key terms and give an overview of language planning in general
  • In section 3 I discuss reasons for and against spelling reforms
  • In section 4 I discuss the problems of Danish orthography
  • In section 5 I sketch my reform proposal as given in Kirkegaard (2014d), so that readers who don’t read Danish can understand it
  • Finally, in 6 I conclude with some general remarks

/r/Denmark fejrer at dansklærere ikke kan bruge nutids-r

Reddit /r/Denmark er en onlineklub for primært moderat intelligente personer, nok i området 110-125 IQ. En af yndlingsbeskæftigelserne blandt sådanne mennesker er at brokke sig over at andre ikke kan eller vil stave ‘rigtigt’. Særligt komisk sæføli’ når det er dansklære (hov, dansklærere). Det seneste eksempel ses her: http://www.reddit.com/r/Denmark/comments/282knq/fejre_titlen_som_danskl%…

Jeg kunne naturligvis ikke dy mig og skrev:

Grunden til at folk har problemer med at stave er at dansk retskrivning er tåbelig, ligesom den engelske. Børn i lande med en god retskrivning har ikke de store problemer med at stave. Diktat findes ikke i mange lande fordi alle børn kan stave ca. perfekt.

Løsningen på problemet er således åbenlys: Lav retskrivningen om så den bliver mere fonemisk.[1] Hvad der ikke nogensinde vil virke er at brokke sig over ‘dovne mennesker’ som ikke ‘gider’ bruge tiden på at lære at stave, eller sætte kommaer efter nogle regler som Dansk Sprognævn har opfundet ud af den blå luft. Andre sprog har ikke vanskelige kommaregler og de kommunikerer jo fint med hinanden.

Siden at mange er modstandere af den eneste løsning som kan virke, så vil vi blive ved med at have mange stavefejl i al overskuelig fremtid. Det samme gælder engelsk.

vao4 pvexrywrex qbja-ibgrf.

Koden til sidst er ROT13.

Som forventet blev jeg downvoted og fik svar om det sproglige forfald:

Jeg kan godt forstå trangen til måske at have en “fjende” i den her sammenhæng, men jeg tror snarere Dansk Sprognævn er et bolværk mod nedbrydningen af vores sprog end en hindring af let-tilgængeligt sprog.

Sådan går det hver gang.

Det sproglige forfald og snarlige undergang, eller hvordan er det nu?

Danskernes sproglige dovenskab (b.dk)

Alle sprog ændrer sig med tiden, man kalder det nogle gange for <evolution>, men da folk har det med at misforstå det term, så er jeg ikke stor fan af at bruge det ord. Nogle mennesker, særligt lærere, mener at der findes en eller anden form for tidsløst ‘korrekt’ eller ‘rigtigt’ dansk. Og når sproget så begynder at ændre sig væk fra det ideal, så råber de vagt i gevær. Sproget forfalder, danskere er dovne sprogbrugere, og så videre. Det er en lingvistisk version af status quo bias, en kognitiv bias som gør, at folk foretrækker den nuværende situation, og at alle ændringer ses som forfald, forværringer osv. Dagens artikel er et prototypisk eksempel på det. Nogle citater:

Endnu kan man dog være heldig at støde på en kongelig skuespiller, der udtaler »havet« og »hadet«, så disse vigtige ord ikke forvanskes til det opstødsagtige »ha;ed«. Og endnu findes der da sognepræster, der artikulerer så tydeligt, at man kan høre forskel på »livet« og »liget«.Det er svært ikke at blive forstemt over den sproglige forkrøbling i medierne, og med min baggrund bliver jeg særlig trist til mode, når det i en lang række nyhedsudsendelser oplyses, at overlærerne er for dyre at have på sygehusene efter kl. 18.

Ole lader til at være glad for tydelige konsonanter. Det er uheldigt når nu at han er dansker. For dansk har gennem de sidste mange år bevæget sig i retning af færre tydelige konsonanter. Det er især tydeligt når man sammenligner danske ord med norske og svenske. Her kan man se, at hvor man i Norge har en tydelig ‘hård’ konsonant fx [k], så har vi på dansk ofte en ‘blødere’ konsonant [g], [w] eller måske slet ingen []. Da jeg for tiden snakker en del med folk fra Norge gennem mit politiske arbejde i Piratpartiet Danmark, så er jeg særligt opmærksom på det. Jeg gik en tur ind på deres forum, og fandt nogle tilfældige eksempler. Uheldigvis kunne jeg ikke lige finde en norsk udtale ordbog, så dataene nedenfor har en vis usikkerhed fordi at jeg ikke taler flydende norsk.

Norsk stavemåde Dansk stavemåde Udtaleforskel
overvåkning overvågning [k] vs. [w]
ytringsfrihet ytringsfrihed [t] vs. [ð]
rettigheter rettigheder [g] vs. [], [t] vs. [ð],
åpenhet åbenhed [p] vs. [b], [t] vs. [ð]
utdanning uddannelse [t] vs. [ð]
utenriks udenrigs [t] vs. [ð], [k] vs. []
landbruk landbrug [k] vs. []
likestilling ligestilling [k] vs. [j]/[]

Udfra dataene ovenfor, så ser vi at dansk har droppet konsonanten i 3 eller 4 af tilfældene hvor norsk har beholdt den. Og i 5 tilfælde har dansk et ‘blødt d’ [ð] hvor norsk har en ‘hårdere’ konsonant, især [t].

Ole er utilfreds med at bl.a. <lærer> og <læger> nu udtales ens, fordi at <g> er blevet stumt (eller næsten da) i det sidste år, og <r> stumt i det første ord. Begge ord udtales nu noget i stil med [læó] (IPA [lɛʌ]). Det er ganske rigtigt upraktisk i visse tilfælde da begge ord er navneord, og derfor kan indgå i sætninger i samme position. I hans eksempel skyldes det dog snarere hans insisteren på at tolke forkert. Kontekst gør det klart, at der er tale om læger [læó], ikke lærere [læóó]. Disse to udtales ikke helt ens, og den ene er flertal, hvilket gør det grammatisk muligt at se hvilken en der menes i mange tilfælde.

Fordele og ulemper

Når nu at dansk har færre konsonanter, og foner/fonemer generelt per ord, så kunne dette jo have både gode og dårlige konsekvenser. På den ene side, så kan man tale dansk hurtigere ganske enkelt fordi at ordene er kortere. Det muliggør hurtigere kommunikation. På den anden side, så kan det blive svært at forstå hinanden, især hvis mange ord får en udtale som er næsten eller helt ens. Det er især svært for personer som skal lære sproget, dvs. børn og udlændinge. Der er tale om et trade-off.

Umiddelbart er det dog svært at sige om det er godt eller skidt at dansk har mistet en del konsonant foner, og at andre er blevet ‘blødere’. Men det er teoretisk muligt at måle på. Man kunne optage en del samtaler på de forskellige sprog, særligt norsk, dansk, og svensk. Så kan man måle på hvor meget information der er blevet kommunikeret. Hvor mange gange folk blev nødt til at gentage sig selv fordi at den anden ikke forstod hvad man sagde. Det burde være muligt at komme frem til et effektivitetstal på hvad der er optimalt at kommunikere på.

En anden ulempe ved at dansk har mistet en del foner, er at talesproget og skriftsproget passer dårligt sammen. Men dette er jo forhåbentlig ingen nyhed for en læser af lyddansk.dk. 🙂

Det med ord delingen

En af de der irriterende sprog pedanter (hov, vistnok sprogpedanter) har skrevet en artikel på dr.dk som var overraskende god og selvreflekterende omkring særskrivning (se kommentarer her) på dansk.

Men spørgsmålet er, om vi ikke bare skal erkende, at mellemrummet kommer til at vinde i det lange løb? For de unge synes ikke, det er så afgørende en fejl. Og det har de sgu nok ret i.

I det hele taget synes jeg, at vi alle skal slå hårdt ned på den indre fejldjævel, der altid er parat til at se sprogfejl.

I sammenhængen er der nemlig så godt som aldrig tvivl om meningen. Og sprog er til for, at vi kan forstå hinanden, dele viden, dele erfaring – og ikke for, at vi skal slå hinanden oveni hovedet med det.

Så lad os lige et øjeblik overveje, hvorfor vi er parat til at dømme folk, der ikke overholder reglen.

Er det en naturlov da? Nope. Ødelægger det sproget? Nope. Har regelretterne mere ret til sproget end andre? Nope. Er det grimt? Ja, man tror det er løgn, men det er der nogle, der synes – de forholder sig simpelthen æstetisk til skriftsproget og mener, at noget kan se grimt ud.

Men for pokker, det er bare en regel, vi har vedtaget way back. Den skulle være en hjælp. Men mange er ganske trykuvidende og har altså ikke lært, at når der er mere tryk på det første led end på det andet, skal det skrives i ét ord.

Særskrivning/samskrivning er da heller ikke et nyt ‘problem’. Man kender det helt tilbage i 1200-1300-tallet: Hwetæ miæl (‘hvedemel) og hwetæ krummæ (‘hvedekrumme’) MEN hwetæbrøth (‘hvedebrød’).

Og hvis vi rykker frem til 1700-tallet, er der også hos Holberg adskillige eksempler: Domme Dag, Krigs Discipline og Kierligheds Erklæringer.

Jeg synes egentlig bare at hun mangler at lave en sammenligning med to af vores beslægtede sprog, nemlig tysk hvor særskrivning giver uforståelige lange ord:

fuss

Det er nu engang nemmere at læse kortere ord.

Engelsk har da også taget konsekvensen og de har ikke sammenskrivning. Den markante moderne tendens til at lade være stammer nok derfra i takt med at engelsk er blevet mere udbredt i Danmark.

Bevares, der findes da enkelte situationer hvor der kan opstå flertydighed pga. særskrivning hvor der ikke ville være det med sammenskrivning. Det typiske eksempel er “an english teacher”. Er det en engelsk lærer, eller en engelsklærer (person fra England vs. person der underviser i engelsk)? Men det er jo ikke svært at bruge kontekst til at finde ud af det. I England går man nok ikke så ofte rundt og pointerer at ens lærer er fra England. Og lærere fra England er sjældne andre steder. Og hvis man vil, så kan man jo “a teacher from England” eller lign. omformulering.

G2: -N > -NG

I Lyddansk skrev jeg:

3.7.2 G2 -N > -NG

TO facon, balkon, flakon, punkt LD facong (slutform fasong), balkong, flakong, pungkt (slutform pångt)

Nogle ord slutter på -N men udtales med [ŋ]. Normalt skrives denne lyd -NG på dansk, så disse ord rettes ind. Det drejer sig ofte om franske låneord.

Bemærk at denne regel ikke ændrer ord som udtales [ŋk] men slutter på -NK, fx TO dunk (sb.), tænke, ranke LD dånk, tænke, ranke. Det skønnes, med reference til engelsk og New Spelling reformforslaget, at denne stavemåde er værd at beholde. Jeg tror i øvrigt at den er undtagelsesfri, i den forstand, at alle ord som staves -NK udtales [ŋk], og ikke [nk].

Nu blev emnet tilfældigvis nævnt på Reddit, så jeg tænkte at jeg lige ville gennemgå det her også. Fra Reddit:

[–]krejslayer -1 points 22 hours ago*

”Boner” means receipts. Fyi.

[–]AndorageIslands Brygge 1 point 13 hours ago

yet i always hear it as “bong”

[–]Deleetdk 1 point 3 minutes ago*

That’s because that IS how it is pronounced: [bʌŋ], plural [bʌŋʌ]. It has French origin, so it doesn’t follow the normal pattern of <ng> or <nk> for the [ŋ] sound.

A revised spelling would be: <bong> and <bonger> for the plural.

There are lots of others: karton, beton, balkon, facon.

Men der er tons vis af flere ord som disse. Igen kan man bruge DAT til at finde dem. Mange eller alle af dem slutter på <on>, så man kunne søge på ord som slutter således. Det giver dog alt for mange forkerte resultater, fordi at den populære slutning <ion> især fra <sion> og <tion> bliver inkluderet. Derfor begrænsede jeg resultaterne til at slutte på <on> men ekskludere ord som indeholder <ion>. I så fald får man 289 resulater. En god del af dem har ikke [ŋ], men mange af dem har. Listen er her:

akkordeon akrostikon altsaxofon anjon antimon argon asynkron autokton babylon backgammon bacon badminton balkon ballon bandoneon baron baryton barytonsaxofon basbaryton bataljon betatron beton betonkanon biltelefon binyrebarkhormon biperson bison blouson blækpatron bon bonbon boston bouillon brintjon bruttoregisterton canyon ceylon champignon chanson charleston chiffon chignon citron cornichon crepenylon crouton cyklon cyklotron devon diakon diakron diktafon distikon dodekafon doubleton dragon dralon duatlon dydsdragon dæmon dørtelefon elektron embryon emotikon enkeltperson epigon epsilon eskadron estragon etbindsleksikon facon feston filodendron fiskebouillon flakon fon forsøgsperson foton frankofon freon frisørsalon fronton futon føljeton gabon galeon gallon galon garnison gasbeton gibbon gigaton glukagon grammofon gueridon gullaschbaron halon halvmaraton harpunkanon heksagon homofon honningmelon hormon hovedperson hovedtelefon hustelefon hydrofon højsæson hønsebouillon høretelefon ikon interferon interviewperson jagtsæson jargon jernbeton jeton jon jordsmon kalcedon kamæleon kanon kantalupmelon kanton karakteristikon karbon kardon karton katjon keton kiloton klon klædebon kokon kolofon kolon kompagnon kontaktperson kordon kortison korttelefon kotillon krypton kujon kupon kønshormon lavsæson lazaron leksikon letbeton libanon lissabon logon log-on london luftballon makron mammon mandsperson maraton medaljon megafon megaton melon metadon metallofon mikrofon mobiltelefon mon monoton mormon muflon mælkekarton mønttelefon natron nelson neon netmelon neuron neutron newton nukleon nylon nødtelefon nøgleperson oktagon oktogon omikron onomatopoietikon orlon ortogon oxymoron ozon panoptikon panteon pardon patron patronymikon pavillon peloton pentagon perikon perron person pigeon piston plankton polyfon polygon pompon ponton porttelefon postillon privatperson progesteron proton prøveballon psykofarmakon pylon pyton pæon rabatkupon radon rayon realleksikon redebon registerton rododendron rollon roll-on ræson salon saloon sans comparaison saxofon semikolon sharon sifon sine qua non singleton skabelon skrigeballon skytspatron snekanon sopransaxofon sousafon spændbeton spærreballon standsperson stræknylon strålekanon støtteperson synkron sæson talon talsperson tampon teflon telefon tenorsaxofon tesalon testosteron testperson teuton tipskupon titelperson ton triatlon tripleton triton trykknaptelefon tyfon tympanon unison vallon vandballon vandkanon vandmelon vattampon vibrafon videofon væksthormon wagon xenon xylofon ypsilon zirkon æon øretelefon

Disse ord har det korrekte mønster:

balkon ballon beton betonkanon blouson bon bonbon bouillon champignon chiffon chignon cornichon crouton estragon facon feston fiskebouillon flakon frisørsalon fronton futon føljeton galon gasbeton højsæson hønsebouillon jagtsæson jernbeton jeton kanton karton kokon kompagnon kotillon kupon lavsæson letbeton luftballon medaljon mælkekarton pardon pavillon peloton perron pigeon pompon ponton prøveballon rabatkupon ræson salon sifon skrigeballon spændbeton spærreballon sæson talon tampon tipskupon vandballon vattampon

I hvert fald hvad jeg lige kunne se ved at slå ordene ord i en ordbog. Ikke alle ordene var at finde i politikens nudansk ordbog.

Men som man kan se, så er der et ton fremmedord som næsten aldrig bruges, og de fleste ikke kender, og et par normale ord, og sammensatte varianter. G2 reglen ville således primært ændre kendte ord som:

ballon bon balkon beton bouillon champignon facon salon sæson karton kupon medaljon pavillon tampon

Så det er nok en reform man ville kunne indføre uden de store ramaskrig blandt de fleste som gerne vil benytte (pseudo/kvasi)franske stavemåder.

Opdateret 18.09.2013

Jeg kom i tanker om at der findes Bogstavlyd til at søge i både stavemåder og udtale mere systematisk og nemmere. Det har jeg så gjort. Hvis man bare søger på ord med [ŋ] og ser på ord som staves med <n> if. siden, så får man et ton ord som har <nk> for [ŋk/ŋg]. Det var ikke dem jeg ledte efter og Lyddansk foreslår ingen ændring til disse ord, hvis stavemåde og udtale er forudsigelige (omend mere kompleks end nødvendigt) og en smule kortere. Hvis man vil finde de andre ord, så kan man fx søge på ord med [ŋ#] som skrives <n>, altså ord som slutter på lyden da “#” betyder ordgrænse. Så finder man kun 48 ord. Min søgning ovenfor fandt 61 ord, så der er ikke helt overensstemmelse med metoder, men de fleste normale ord går igen.

balkon ballon bassin beton blouson bon bonbon bouillon cancan chagrin chanson chiffon crouton dessin elan facon feston flakon fronton galon gamin gratin jargon jeton kanton kardon karton kokon kupon pardon perron pigeon pompon ponton poplin refræn ræson salon satin sedan sifon sæson talon tampon terræn træn velin wagon

Sproghysteri på jobbet

En temmelig underlig sag.

Fyret efter sprogrevseri: Jeg ville jo bare være venlig

Thomas Johnsen blev bortvist fra sit rengøringsjob i ISS, efter han havde gjort en kunde opmærksom på en stavefejl med en post-it.

I et gammelt ordsprog hedder det: »Skomager bliv ved din læst«, og Thomas Johnsen fra Hobro har om nogen måttet sande, at det er et råd, som er værd at følge. I hvert fald, hvis man tillader sig at omskrive de gamle ord til noget i retning af »gør, hvad du er ansat til – og intet andet«.

»Godmorgen (og her er indsat smilende smiley). Bare en lille heads-up: Harmløs er grammatisk ukorrekt – harmløse vil være korrekt i den skrevne sætning. Venligst Rengøring (og et punktum efter kg, hvis man er gammeldags).« Således lyder teksten på en lille gul post-it seddel, som Thomas Johnsen satte på en lille reklamefolder, og som kostede ham jobbet hos ISS Rengøring, skriver Randers Amtsavis.

Reklamen fik han tilfældigt øje på, mens han natten til onsdag 21. august gik og støvede af hos firmaet Royal Canin i Gudenåcentret i Randers.

»Reklamen stod i en plastikholder, og jeg kunne se, der var en stavefejl på den. Jeg tænkte, at hvis nu reklamen var et udkast, som stod overfor at skulle trykkes i et større antal eksemplarer, ville jeg lige gøre opmærksom på fejlen. Derfor brugte jeg et minut af en pause på at skrive den lille gule seddel, sætte den på reklamen og lægge den på nærmeste skrivebord,« siger Thomas Johnsen.

Og så blev han fyret.

Lige præcis den her sag ville nok ikke have været undgået med Lyddansk, da Lyddansk ikke inkluderer forslag til ændringer af flertalsbøjninger af adjektiver, selvom disse lader til at være på vej ud af sproget. De er også komplet unødvendige i Danmark. (Mest underligt er nok at de findes i Esperanto, som ellers ikke har så mange unødvendige dele. Men her er de også blevet kritiseret/forsøgt reformeret.)

Grundlæggende vs. grundliggende

Henning Bergenholtz omtaler i en artikel på Den Korte Avis diskussion om de to former. En læser har nemlig skrevet:

”I en disput med en skolelærer kom jeg ynkeligt til kort. Jeg skrev om grundliggende færdigheder. Jeg var et øjeblik i tvivl, men valgte så, fejlagtigt og utilgiveligt,
at skrive grundliggende ud fra det, jeg mente var analogt, nemlig at lægge noget, altså en bevægelse ctr. at ligge, f.eks. på sofaen som en stationær situation. Altså en grund, et fundament, ligger jo på jorden, altså en stationær og vedvarende situation. Man lægger en grund, et fundament, f.eks. til et hus, altså en bevægelse. Hvorfor denne i min optik forvirring, eller er det samme problem som med bjørnetjeneste og forfordele? Jeg håber lidt på oprejsning! :-)”

Analogien er helt rigtig. Argumenter er noget som ligger til grund for noget. Hvorfor at det giver mening at det skal være grundliggende, hvilket dog også er en godkendt form. Men den er sjælden:

Dette valg er udmærket for korrekturlæseren, men ikke som sprogbrugsanbefaling. Sprogbrugen favoriserer entydigt grundlæggende.

En Google-søgning den 23.5.2013 gav 3.800.000 hits med grundlæggende mod kun 61.000 med grundliggende, dvs. kun 1,58% af samtlige belæg.

Den sjældent brugte variant er så sjælden, at brugen af den er påfaldende og virker mærkelig eller forkert.

Vi skriver derfor i Den Danske Grammatik- og Staveordbog i ordbogsartiklen grundliggende: Denne skrivemåde anbefales ikke, brug i stedet grundlæggende.

Henning kommer dog ikke ind på det generelle problem, hvilket er at vi har to stavemåder for to forskellige ord som udtales næsten eller helt ens. Ved at ligge (næ hov, lægge) ligge+lægge sammen til stavemåden legge, så undgår man alle disse problemer. Som jeg skrev tidligere:

<ligge> og <lægge> er svære at sige så meget om. Det er også en ret ligegyldig skelnen siden at kontekst altid afklarer betydningen. <ligge> tager jo ikke et objekt (intransitivitet), men <lægge> gør. Det er også sådan at man i talen ved hvad folk mener.

Skriftsprogets skelnen er dermed ligegyldig — bortset fra som en sprog- og intelligenstest.

Danskernes utrolige sproghysteri

Lene E. hånes for ‘Somalien’- ups på Facebook (tv2)

Det skulle have været en “dejlig nyhed”, men Lene Espersens jubel over, at de to danskere Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn var blevet givet fri, endte med et pinligt optrin for politikeren selv.

– Dejlig nyhed efter nævnsmøde i eftermiddag at der er lykkedes at få frigivet gidslerne i Somalien, skrev den tidligere udenrigsminister kort før midnat på Facebook.

– Somalien? Hedder det ikke Somalistan?

Henrik Pedersen:
– Somalien?? Du burde da få dine skolepenge tilbage Lene. Der burde være rigeligt i kassen….

Jakob Fredson:
– Hahaha somalien.

Jonas Nikolaj Jensen:

og udover det,lene espersen.hvor ligger somalien egenligt henne ?? for så vidt jeg ved,så hedder det somalia…blot endnu eet bevis på,at du vist ikke har sat dig helt så godt ind i sagerne som du gerne vil give udtryk for med din statusopdatering…men så tror jeg da faen at i intet har gjort for at få søfolkene frigivet…i har ledt det forkerte sted…var der nogen der nævnte uduelige politikere ???

Alt sammen fordi at hun brugte en dansk endelse på et ord fremfor en udansk. Det er jo nærliggende at tænke på den nylige ændring af retskrivningsordbogen mht. ord med latinske endelser, især <ium>, som nu kan skrives <ie>. <ia> er ret sjælden på dansk, kun 66 ord i min søgning i DAT. En søgning på <ien> giver 67 hits. Lader til at være ca. 50/50 i stavemåden på lande. Men <ien> må siges at være mest dansk da denne kan kommes frem til ved at bøje i bestemt form, fælleskøn med ord som slutter på <i>.

<ia>

allotria ambrosia araucaria begonia boccia bolivia cafeteria christiania colombia dahlia dia formalia forsytia fredericia fresia fuchsia gambia gardenia generalia gloria hortensia imponderabilia in absentia india infoteria intelligentsia kamelia klamydia knoldbegonia kopialia latakia liberia listeria lobelia loggia mafia magnesia magnolia mahonia malaria malaysia media namibia nigeria nutria paranoia paria passacaglia personalia petunia pizzeria promemoria razzia realia saint lucia sangria sepia somalia tanzania tradescantia varia venezia via virginia zambia zinnia

<ien>

abessinien abkhasien albanien anatolien andalusien arabien aragonien armenien asien assyrien australien bagindien baskien belgien bosnien brasilien bulgarien californien caribien castilien catalonien centralasien eksjugoslavien etiopien etrurien eurasien forindien fønikien gallien georgien indien indonesien italien jugoslavien krigsstien kroatien lilleasien makedonien mauretanien melanesien mesopotamien mikronesien nubien oceanien ostindien persien polynesien rumænien sardinien saudi-arabien serbien sibirien sicilien skandinavien skytien slien slovenien spanien storbritannien sydøstasien syrien transsilvanien transsylvanien tunesien vestindien wien østasien

Ak og ve, det kan være farligt at være sprogfornyer eller bare afvige blot en smule fra retskrivningsordbog-dansk hvis man er politiker (eller nogen anden person). Tænk hvis man kom til at skrive “af” i stedet for “ad”, eller satte et komma ukorrekt. Det er sådan nogle ting som giver mig lyst til at bare afskaffe officielle retskrivningsordbøger helt.

Det minder mig i øvrigt om et radiointerview hvor man hører noget lign. fra en forsker som bevidst siger “norsker” i stedet for “nordmand”. “norsker” er på alle måder et bedre alternativ, da det ikke er kønsbundet, og passer med den mere normale <er> suffiks som danner navneord. Nuvel virker <mand> også til at danne navneord. De danner begge navneord af typen: {politimand, brandmand, landmand, politiker, forsker, arbejder}. Altså ord som dækker over person som har et vist erhverv. Der er med garanti et -nym ord for dette, men jeg kan ikke lige komme på det. Jeg mener at det var Henrik Galberg Jacobsen, men jeg er ikke helt sikker. Det var i hvert fald i Sproglaboratoriet.